De følgende 20 A4 sider giver et godt indblik i stress-fænomenet, så du i højere grad kan forstå, hvad stress gør ved dig, og hvordan du slipper af med det.

 

Alle mennesker er mere eller mindre stressede, men hvis du vil gøre noget alvorligt ved dit stress, kan du købe hele vores skrift "Fri for stress" på 40 A4 sider ved at klikke på illustrationen herunder:

 

 

Kære læser!

 

Det glæder os, at du nu har vores skrift ”Fri for stress” foran dig, fordi det alt for længe har været et mantra, at ”stress også er positivt”, men det har ødelagt millioner af mennesker, så det skulle du nu gerne slippe for fremover.

 

Problemet er nemlig, at pres i millioner af år har været et fysisk pres for alle mennesker, dyr, insekter, mv. der har behov for livsnødvendige næringsstoffer og proteiner for at overleve rent fysisk.

 

Overlevelsen skete ved at fortære/æde andre levende væsener – ofte i alles kamp mod alle – og dette pres har mobiliseret kamphormoner for alle parter for at hente ekstra fysisk styrke, og det er netop stress.

 

Så alle former for pres giver stress, men i dag er der ikke længere noget fysisk pres på os for at overleve rent fysisk. Vi henter nemlig de livsnødvendig næringsstoffer og proteiner i butikkerne, og derfor har vi ikke længere behov for kamphormoner.

 

Ikke desto mindre opstod der i starten af 90’erne en bevægelse om ”positiv stress”, hvor behandlere postulerede, at ”stress er jo også positivt”, så det skulle man ikke være ked af. Den ’købte’ mange stressede mennesker, og postulatet ”positiv stress” er øjensynligt kommet for at blive, men hvorfor?

 

For kan stress…

• lindre smerter?
• mildne sorger?
• løse problemer?
• mindske ensomhed?
• forhindre mobning?
• forhindre bekymringer og ærgrelser?
• forbedre din koncentrationsevne?
• forbedre din tænkning?
• forbedre din kreativitet?

 

Nej, overhovedet ikke! Stress kan ikke bruges til noget som helst i den forbindelse. Det er sålededes decideret grotesk, at mentalt pres i dag giver fysisk kampberedthed, der er fuldstændigt irrelevant til afhjælpning af vores mentale problemer.

 

Men hvad er så årsagen til, at millioner af mennesker alligevel har ’købt’ postulatet ”positiv stress”?

 

I en usikker verden er tryghed alfa og omega, og når man så får at vide, at ”stress jo også er positivt”, så bliver man jo tryg ved sit stress, og så affinder man sig med det. Ganske enkelt!

 

Men den tryghed er en falsk tryghed, for stressede folk dør som fluer, og undervejs har de hverken livskvalitet eller livsglæde.

 

Derfor er kunsten nu at undgå at producere kamphormoner uanset hvor stort et pres, der hviler på os, og så kan vi lade de vilde dyr om at bruge stress-mekanismen i deres daglige fysiske kamp for føde – men civiliserede mennesker har ikke længere brug for stress-mekanismen.

 

Så hermed er tonen slået an: Du kan nemlig aldrig forhindre et mentalt pres – men du kan forhindre stress i dig selv!

 

”Fri for stress” viser vejen mod afstressning (= fred i sindet) og dermed livskvalitet og livsglæde.

 

Med venlig hilsen

Stress.dk

Lars Holm-Pedersen

 

 

 

 

Så længe der har levet dyr og mennesker på jorden, har de haft stress-mekanismen til fælles, som skete per automatik, når de kom i kamp for at skaffe sig føde.

 

For menneskenes vedkommende kom landbrug således først til i nyere tid efter istiden, så animalsk føde var i millioner af år den primære kilde til de livsnødvendige proteiner.
 

Stress-mekanismen medførte da, at kampens parter fik tilført voldsomme kræfter for at vinde overlevelseskampen. 
 

Råstyrke, snilde og kampredskaber var vigtige for dyr og mennesker, men jokeren i kampen var – følelser:
 

•    Angst får således organismen til at producere adrenalin for at spænde ens muskler med henblik på at fastholde eller kvæle et byttedyr eller en modstander.
 

•    Vrede får organismen til at producere noradrenalin, der giver stor styrke og aggressivitet med henblik på at angribe og nedkæmpe et byttedyr eller en modstander.

 

 

Pointe nr. 1:

Adrenalin og noradrenalin var - og er stadig - kamphormoner, der har til formål at give de kæmpende parter kortvarig ekstra styrke for at vinde en fysisk overlevelseskamp.

 

 

Som vi kan se, er følelserne angst og vrede således alene beregnet på fysisk kamp, og det har almindelige mennesker jo ikke brug for i dagligdagen. Derfor kalder vi angst og vrede for negative følelser.

 

Når sejrherren så har slappet af efter kampen og dermed ikke længere følte angst eller vrede, producerede organismen kortisol for at bringe kroppen tilbage til normale afslappede tilstand.

Sådan er det også i dag, men desværre er angst og vrede blevet en del af vores hverdag uden fysiske årsager, og da kortisol ikke virker ved selv let forhøjet kampberedskab, kan vi derfor aldrig stresse helt af.

Pointe nr. 2:

Da kortisol ikke virker ved forhøjet kampberedskab (=stress), forbliver stressede mennesker stressede uden chance for at ”falde ned” – og undgå at dø af stress.

 

 

Problemet er, at organismen ikke skelner mellem forskellige ”typer” angst eller vrede. 

Angst er angst, og vrede er vrede, så uanset årsager reagerer organismen ens på alle ”former” for angst og vrede – nemlig med produktion af kamphormoner.
 

Det betyder, at angst forårsaget af bekymringer, tidspres, personlige problemer, smerter eller dårligt vejr mv. giver samme stressreaktion i organismen som fx angst for edderkopper eller voldspersoner, og det er grotesk, for hvem har glæde af en anspændt krop og kamphormoner, når vi fx har smerter eller tvivler på os selv?
 

Det samme gælder vrede, hvor organismen heller ikke skelner mellem årsager til vrede men altid producerer noradrenalin uanset vredens årsager.
 

Organismen reagerer således  ens, uanset om vreden skyldes frustrationer generelt, en dårlig økonomi, for meget arbejde, et urimeligt familiemedlem etc., og så bliver vi aggressive og voldsomme, og det ender måske med øretæver i hjemmet på grund af en dårlig økonomi!

•    Tristhed er en blanding af angst og vrede og afstedkommer derfor også kamphormoner. Tristhed kan typisk udvikle sig til depressioner, når man ikke kan se lys for enden af tunnelen. Depressioner er derfor naturligt for triste mennesker.
 

Organismen reagerer altså ens på mentale og fysiske trusler, men hvem er i dag udsat for fysiske trusler i en grad, der berettiger til at være konstant stresset? Ingen!

 

Pointe nr. 3:

Organismen skelner ikke mellem forskellige ”typer” angst eller vrede. Angst er angst, og vrede er vrede, så uanset årsag reagerer organismen altid med produktion af kamphormoner.

 

 

 

Det er pres, der giver stress, så enkelt er det; men der er forskel på pres:

• • Der er fysisk pres og
  • der er mentalt pres.

 

I urtiden var det som sagt især fysisk pres for at kunne overleve rent fysisk i fysiske nærkampe på samme måde, som boksere og brydere i dag kæmper rent fysisk for ’overlevelse’.

 

I dag er presset derimod mentalt – noget vi tænker os til:

1. Pres er i dag fx bekymringer, ærgrelser, problemer, ensomhed, mobning, tristhed, mindreværdsfølelse, men også smerter og sorger.
2. Men stadigvæk reagerer vores organisme, som om vi er udsat for et fysisk pres eller en fysisk trussel, dvs. at vi reagerer med fysisk anspændthed og fysisk kampberedthed.

 

Når man sammenholder 1. (mentalt pres) med 2. (fysisk anspændthed og fysisk kampberedthed), lyder det så fornuftigt, at pres giver stress?

 

Nej, overhovedet ikke!

 

Det er decideret grotesk, at et mentalt pres medfører fysisk kampberedthed, der er fuldstændigt irrelevant til afhjælpning af vores mentale udfordringer men i stedet medfører utryghed, apati og alt for hyppigt mentalt eller fysisk vold.

 

Pointe nr. 4:

Stress er fysisk kampberedthed, der reelt er en grotesk reaktion på vores mentale udfordringer.

 

 

 

Men når nu stress er så normalt, som det rent faktisk er i dag, betyder det så ikke reelt, at stress er uhelbredeligt, og kan det virkeligt passe, at det er nødvendigt at gå til psykologer og tage stoffer og drikke sig ud i hampen for at blive stressfri?

 

Nej, men lad os nu først klappe hesten og analysere, hvorledes stress overhovedet opstår. Det ser vi i næste kapitel om Stress-kæden.

 

 

Stress-kæden viser det principielle forløb fra negative hændelser – der er et pres – og så op til at være et stresset menneske.

 

Stress-kæden ses skematisk i bilag A.

 

1. Negative hændelser giver bevidste negative tanker …

Vi oplever noget ubehageligt, som vi tænker over med vores bevidste tanker.

2. … der dernæst giver ubevidste negative tanker …

Hvis de bevidste tanker er tilstrækkeligt følelsesladede, vil de blive gemt i underbevidstheden, hvorfra de kaldes frem i lignende situationer fremover og derved endnu engang stresser os (traumer).

3. … der dernæst medfører negative følelser.

Både de bevidste og de ubevidste negative tanker medfører dernæst negative følelser.

4. Instinkter foranlediger ligeledes følelser

Der er ikke den store forskel på reaktioner, der skyldes tanker og instinkter. Forskellen er, at vi slet ikke er klar over i hvor høj grad instinkter spiller ind på vores følelser, fordi de foregår ubevidst og ofte uden nogen forståelig årsag (fx dårlig ’kemi’).

5. Negative følelser aktiverer vores kampberedskab

De negative følelser angst og vrede aktiverer hhv. kamphormonerne adrenalin og noradrenalin, så vores organisme kommer i fysisk kampberedskab, og også mentalt bliver vi kampberedte (aggressive og ubehagelige).

6. Vi er nu spændte og aggressive (=stressede)

Instinktivt betragter vi nu vores omgivelser som modstandere (”fjender”), som vi skal forsvare os imod. Vi er blevet stressede og har svært ved at samle tankerne om de daglige opgaver, der derfor kun bliver overfladisk behandlet med dårlige resultater til følge – der stresser os endnu engang.

 

 

I modsætning til stress-kæden viser Tryghedskæden det principielle forløb fra positive hændelser og så op til at være et afslappet (ustresset) menneske.

 

Tryghedskæden ses skematisk i bilag B:

1. Positive hændelser giver bevidste positive tanker …

Vi oplever noget behageligt (fx sammen med far og mor eller venner og kolleger), som vi glæder os over med vores bevidste tanker.

2. … der dernæst medfører ubevidste positive tanker.

Hvis tankerne er tilstrækkeligt følelsesladede, bliver de gemt i underbevidstheden som et dejligt minde.

3. De positive tanker medfører dernæst positive følelser

Både de bevidste og de ubevidste positive tanker foranlediger dernæst positive følelser såsom glæde og tryghed, der fordriver de negative følelser angst og vrede.

4. Positive instinkter medfører ligeledes positive følelser

Også positive instinkter – fx naturlig tryghed ved far og mor – medfører positive følelser.

5. Positive følelser aktiverer positive hormoner

De positive følelser aktiverer positive hormoner – såsom hormonet fenyletylamin – der forstærker vores følelse af velvære, glæde og tryghed.

6. Vi er nu afslappede og omgængelige

Instinktivt betragter vi nu vore omgivelser som ”venner”, og i trygge omgivelser har vi let ved at samle tankerne om de daglige gøremål.

Dette forløb i Tryghedskæden er desværre ret hypotetisk for de fleste unge og voksne mennesker, hvor tilværelsen kun yderst sjældent er så ”idyllisk”.

Men som det kan ses ovenfor, er og bliver positive følelser afgørende for vores trivsel.

 

Pointe nr. 5:

Vi skal have positive følelser for at få styr på vores stress.

 

 

Det væsentlige i denne sammenhæng er derfor at svække stress-kæden. Vi kan i den forbindelse nu se på de enkelte led i stress-kæden og spørge os selv, hvor vi kan gøre en indsats for at mindske vores stress, for ingen kæde er som bekendt stærkere end dets svageste led.

 

Vi kan svække de enkelte led i kæden (gå til terapi, tænke positivt, tage positive holdninger, nyde alkohol mv.), men effekten er oftest til at overse, fordi det i sidste ende er positive følelser, der medfører afstressning – jf. Tryghedskæden.

 

• Hvis fx samtaleterapi ikke virker, så er det nok fordi terapien ikke medfører varige positive følelser, der kan stoppe stress.
• Hvis positive tanker ikke virker, så er de nok ude af trit med virkeligheden og medfører heller ikke varige positive følelser.
• Hvis positive holdninger (”Jeg kan lide alle mennesker!”) ikke virker, så er de nok ikke i overensstemmelse med realiteterne, og så er det igen de negative følelser angst og vrede, der sætter dagsordenen og medfører stress.
• Når tobak, alkohol, stoffer, lykkepiller mv. ikke virker afstressende på sigt, så er det fordi de positive følelser (”Vi har det … åh, åh …, så dejligt”!) kun varer rusen ud, og så er man atter tilbage i angst, vrede og stress.

 

Pointe nr. 6:

Svæk stress-kæden hvor det er muligt, men husk, at det i den sidste ende alene er følelserne angst og vrede, der medfører stress og derfor skal elimineres med positive følelser.

 

 

Det er vigtigt at forstå forskellen mellem pres og stress, der oftest bruges i flæng og med samme betydning, men det er forkert.

 

• Alle accepterer en vis grad af pres i dagligdagen – men dermed også stress, når man ikke forstår forskellen.
• Der vil altid være pres på os i et moderne samfund, men den medfølgende stress er altså fuldstændigt irrelevant med dens fysiske anspændthed og kampberedthed til følge.

 

Pointe nr. 7:

Normalt accepterer alle en vis grad af pres i dagligdagen – men dermed også den medfølgende stress, når man ikke forstår forskellen, men det er altså forkert.

 

 

 

Men kan vi så ikke forebygge stress i dagligdagen?

 

Når vi nu ser på stress-kæden, er det jo helt klart, at det er presset øverst i stress-kæden, der afstedkommer stress nederst i stress-kæden. Men igen! Kan vi så ikke bare forhindre pres i dagligdagen?

 

Nej, det kan vi ikke. Uanset hvilket type samfund vi lever i, vil der altid være pres på os, fordi ingen kan forebygge kommende negative hændelser og situationer, der giver angst og vrede.

 

Tænk blot på TV, radio og pressen med en lind strøm af dårlige nyheder hver dag (fx Corona), der jo også er et pres foruden ens daglige problemer og udfordringer i øvrigt.

 

Mobiler er også et stort problem i dag. Ingen slukker telefonerne, så man ved aldrig, hvad et opkald bringer med sig af usikkerhed og dermed pres.

 

Mobning via mobiler er alt for let, når ens nummer er kendt, og så ved man aldrig, hvem der ringer, og hvad opkaldet byder på. Det er et stort pres for mange, der medvirker til yderligere stress.

 

Vi kan derfor ikke forebygge pres, så vi må derfor i stedet få styr på stressen i os selv, så pres preller af på os som ”vand på en gås”.

 

Pointe nr. 8:

Da vi ikke kan forebygge pres på os selv i dagligdagen, må vi i stedet få styr på stressen i os selv, så pres preller af på os som ”vand på en gås”.

Kapitel 12 – Søvn og hvile

Kort fortalt bør søvn og hvile ikke være noget langhåret noget, for det gælder om hurtigst muligt at falde i søvn eller hvile sig.

Men derudover kan lidt baggrundsviden herom nok alligevel være en god idé…

 

Læs mere i hele skriftet ”Fri for stress”.

 

 

 

Netop viljen til overlevelse var en væsentlig faktor i fortidens fysiske kampe for overlevelse, da netop viljen aktiverede – og aktiverer den dag i dag – kamphormoner.

 

• Vi kender det jo fra hverdagen i køkkenet, hvis vi ikke kan få låget af et konservesglas. Så bliver vi ’tossede’ og får ekstra kræfter, og pludselig er låget vredet af, fordi viljen aktiverer kamphormonet noradrenalin.

 

Så vores vilje (der kommer af at ville) aktiverer altså noradrenalin som et levn fra en fjern fortid, men (bortset fra konservesglasset) kan vi ikke bruge det til noget i hverdagen.

 

Vi kan derfor konkludere, at viljestyrke er noget fanden har skabt i vrede, og det er derfor vigtigt, at vi får styr på den i dagligdagen.

 

Læs mere i hele skriftet ”Fri for stress”.

 

 

 

Som matematisk interesseret knægt i grundskolen plottede jeg for sjov skyld alle min klassekammeraters fødselsdage ind på en cirkel på 360 grader.

 

Hvis man var født den 1ste dag i året (1. januar), blev man plottet ind med 1°, den 30, januar med 30°, den 1. februar med 32°, etc. etc.

 

Der manglede godt nok 5 dage i at være til et år, men ingen havde fødselsdag de sidste 5 dage på året.

 

 

Her lagde jeg mærke til, at dem jeg legede med og ikke legede med faktisk lå samlet i grupper hver for sig … men det var jo nok tilfældigt?

 

Læs mere i hele skriftet ”Fri for stress”.

 

 

 

De råd, der er givet i dette skrift er praktiske råd, der har virket på både normale, syge eller stressede mennesker, så vi håber oprigtigt, at de også vil forbedre din livskvalitet og livsglæde uanset hvem du er.

 

Men det er vigtigt at fastslå, at afstressning i al sin enkelhed drejer sig om:

1. Positive følelser og
2. God samvittighed

 

Vi ønsker dig alt mulig held og lykke fremover!

 

Med venlig hilsen!

Teamet bag Stress.dk