Forord

 

Kære læser

 

Uanset om man er vred over at være Corona-ramt eller har angst for Corona, så er stress ikke vejen frem, da følelserne angst og vrede medfører stress-hormoner til ingen verdens nytte.

 

Det bedste man kan gøre i de 2 situationer er at bevare ens følelsesmæssige balance for at bevare eller øge sit immunforsvar – og det sker ikke, når man er stresset.

 

Herunder kan du derfor læse om Basal afstressning og Aktiv afstressning.

 

Derudover kan du fortælle venner og bekendte og andre, at de altid kan skrive 'Stress.dk' (uden apostroffer)  på deres iPhone, iPad eller PC, hvis også  de  vil vide mere...

 

Så det glæder os, at du nu har vores skrift ”Fri for stress” foran dig, fordi det alt for længe har været et mantra, at ”stress også er positivt”, men det har ødelagt millioner af mennesker, så det skulle du nu gerne slippe for fremover.

 

Problemet er nemlig, at pres i millioner af år har været et fysisk pres for alle mennesker, dyr, insekter, mv. der har behov for livsnødvendige næringsstoffer og proteiner for at overleve rent fysisk.

 

Overlevelsen skete ved at fortære/æde andre levende væsener – ofte i alles kamp mod alle – og dette pres har mobiliseret kamphormoner for alle parter for at hente ekstra fysisk styrke, og det er netop stress.

 

Så alle former for pres giver stress, men i dag er der ikke længere noget fysisk pres på os for at overleve rent fysisk. Vi henter nemlig de livsnødvendig næringsstoffer og proteiner i butikkerne, og derfor har vi ikke længere behov for kamphormoner.

 

Ikke desto mindre opstod der i starten af 90’erne en bevægelse om ”positiv stress”, hvor behandlere postulerede, at ”stress er jo også positivt”, så det skulle man ikke være ked af. Den ’købte’ mange stressede mennesker, og postulatet ”positiv stress” er øjensynligt kommet for at blive, men hvorfor?

 

For kan stress…

• lindre smerter?
• mildne sorger?
• løse problemer?
• mindske ensomhed?
• forhindre mobning?
• forhindre bekymringer og ærgrelser?
• forbedre din koncentrationsevne?
• forbedre din tænkning?
• forbedre din kreativitet?

Nej, overhovedet ikke!

 

Stress kan ikke bruges til noget som helst i den forbindelse. Det er sålededes decideret grotesk, at mentalt pres i dag giver fysisk kampberedthed, der er fuldstændigt irrelevant til afhjælpning af vores mentale problemer.

 

Men hvad er så årsagen til, at millioner af mennesker alligevel har ’købt’ postulatet ”positiv stress”?

 

I en usikker verden er tryghed alfa og omega, og når man så får at vide, at ”stress jo også er positivt”, så bliver man jo tryg ved sit stress, og så affinder man sig med det. Ganske enkelt!

 

Men den tryghed er en falsk tryghed, for stressede folk dør som fluer, og undervejs har de hverken livskvalitet eller livsglæde.

 

Derfor er kunsten nu at undgå at producere kamphormoner uanset hvor stort et pres, der hviler på os, og så kan vi lade de vilde dyr om at bruge stress-mekanismen i deres daglige fysiske kamp for føde – men civiliserede mennesker har ikke længere brug for stress-mekanismen.

 

Så hermed er tonen slået an: Du kan nemlig aldrig forhindre et mentalt pres – men du kan forhindre stress i dig selv!

 

”Fri for stress” viser vejen mod afstressning (= fred i sindet) og dermed livskvalitet og livsglæde.

 

 

Fri for stress! har 14 kapitler, som kan ses ved blot at skrive Stress.dk på ens iPhone, iPad eller PC.

 

Kapitlerne er kort omtalt herunder, men ”Hvis du vil vide mere…” kan du købe hele skriftet på ca. 40 A4-sider ved at klikke på Füchsel-tegningen øverst her på hjemmesiden.

 

Fri for stress! koster kr. 300,- per licens. Firmaer betaler for antal medarbejdere (= antal licenser).

 

Herefter sender vi jer den fulde version af ”Fri for stress” til jeres e-mail.

 

Med venlig hilsen

 

Stress.dk

 

Lars Holm-Pedersen

 

Så længe der har levet dyr og mennesker på jorden, har de haft stress-mekanismen til fælles, som skete per automatik, når de kom i kamp for at skaffe sig føde.

 

For menneskenes vedkommende kom landbrug således først til i nyere tid efter istiden, så animalsk føde var i millioner af år den primære kilde til de livsnødvendige proteiner.

Stress-mekanismen medførte da, at kampens parter fik tilført voldsomme kræfter for at vinde overlevelseskampen.

 

Råstyrke, snilde og kampredskaber var vigtige for dyr og mennesker, men jokeren i kampen var – følelser:

 

• Angst får således organismen til at producere adrenalin for at spænde ens muskler med henblik på at fastholde eller kvæle et byttedyr eller en modstander.
• Vrede får organismen til at producere noradrenalin, der giver stor styrke og aggressivitet med henblik på at angribe og nedkæmpe et byttedyr eller en modstander.

 

Som vi kan se, er følelserne angst og vrede således alene beregnet på fysisk kamp, og det har almindelige mennesker jo ikke brug for i dagligdagen. Derfor kalder vi angst og vrede for negative følelser.

 

Læs mere i skriftet ”Fri for stress” ved at klikke på Füchsel-tegningen øverst på hjemmesiden. Herefter sender vi dig den fulde version af ”Fri for stress” til din e-mail.

 

Det er pres, der giver stress, så enkelt er det; men der er forskel på pres:

• • Der er fysisk pres og
  • der er mentalt pres.

 

I urtiden var det som sagt især fysisk pres for at kunne overleve rent fysisk i fysiske nærkampe på samme måde, som boksere og brydere i dag kæmper rent fysisk for ’overlevelse’.

 

I dag er presset derimod mentalt – noget vi tænker os til:

1. Pres er i dag fx bekymringer, ærgrelser, problemer, ensomhed, mobning, tristhed, mindreværdsfølelse, men også smerter og sorger.
2. Men stadigvæk reagerer vores organisme, som om vi er udsat for et fysisk pres eller en fysisk trussel, dvs. at vi reagerer med fysisk anspændthed og fysisk kampberedthed.

 

Når man sammenholder 1. (mentalt pres) med 2. (fysisk anspændthed og fysisk kampberedthed), lyder det så fornuftigt, at pres giver stress?

Nej, overhovedet ikke!

 

Det er decideret grotesk, at et mentalt pres medfører fysisk kampberedthed, der er fuldstændigt irrelevant til afhjælpning af vores mentale udfordringer men i stedet medfører utryghed, apati og alt for hyppigt mentalt eller fysisk vold.

 

Læs mere i den fulde version af ”Fri for stress”.

 

Stress-kæden viser det principielle forløb fra negative hændelser – der er et pres – og så op til at være et stresset menneske.

Stress-kæden ses skematisk i bilag A.

 

1. Negative hændelser giver bevidste negative tanker …

Vi oplever noget ubehageligt, som vi tænker over med vores bevidste tanker.

2. … der dernæst giver ubevidste negative tanker …

Hvis de bevidste tanker er tilstrækkeligt følelsesladede, vil de blive gemt i underbevidstheden, hvorfra de kaldes frem i lignende situationer fremover og derved endnu engang stresser os (traumer).

3. … der dernæst medfører negative følelser.

Både de bevidste og de ubevidste negative tanker medfører dernæst negative følelser.

4. Instinkter foranlediger ligeledes følelser

 

Læs mere i den fulde version af ”Fri for stress”.

 

I modsætning til stress-kæden viser Tryghedskæden det principielle forløb fra positive hændelser og så op til at være et afslappet (ustresset) menneske.

Tryghedskæden ses skematisk i bilag B:

1. Positive hændelser giver bevidste positive tanker …

Vi oplever noget behageligt (fx sammen med far og mor eller venner og kolleger), som vi glæder os over med vores bevidste tanker.

2. … der dernæst medfører ubevidste positive tanker.

Hvis tankerne er tilstrækkeligt følelsesladede, bliver de gemt i underbevidstheden som et dejligt minde.

3. De positive tanker medfører dernæst positive følelser

Både de bevidste og de ubevidste positive tanker foranlediger dernæst positive følelser såsom glæde og tryghed, der fordriver de negative følelser angst og vrede.

4. Positive instinkter medfører ligeledes positive følelser

 

Læs mere i den fulde version af ”Fri for stress”.

 

Det væsentlige i denne sammenhæng er derfor at svække stress-kæden. Vi kan i den forbindelse nu se på de enkelte led i stress-kæden og spørge os selv, hvor vi kan gøre en indsats for at mindske vores stress, for ingen kæde er som bekendt stærkere end dets svageste led.

 

Vi kan svække de enkelte led i kæden (gå til terapi, tænke positivt, tage positive holdninger, nyde alkohol mv.), men effekten er oftest til at overse, fordi det i sidste ende er positive følelser, der medfører afstressning – jf. Tryghedskæden.

 

• Hvis fx samtaleterapi ikke virker, så er det fordi terapien ikke medfører varige positive følelser, der kan stoppe stress.
• Hvis positive tanker ikke virker, så er de nok ude af trit med virkeligheden og medfører heller ikke varige positive følelser.
• Hvis positive holdninger (”Jeg kan lide alle mennesker!”) ikke virker, så er de nok ikke i overensstemmelse med realiteterne, og så er det igen de negative følelser angst og vrede, der sætter dagsordenen og medfører stress.
• Når tobak, alkohol, stoffer, lykkepiller mv. ikke virker afstressende på sigt, så er det fordi de positive følelser (”Vi har det … åh, åh …, så dejligt”!) kun varer rusen ud, og så er man atter tilbage i angst, vrede og stress.

 

Læs mere i den fulde version af ”Fri for stress”.

 

Stress-kæden viser, at det er de negative følelser angst og vrede, der er de direkte årsager til stress.

Tryghedskæden viser, at det er de positive følelser glæde og tryghed, der gør os afstressede.

 

Vi vil nu gå i dybden med forståelse af følelsers vigtighed for at slippe for stress.

• Negative følelser gør os nemlig stressede og forgifter vores tilværelse, hvorimod …
• positive følelser gør os afstressede og styrker vores livsglæde.

 

Det er i orden at være følelsesfuld, men ikke hvis følelserne altid er negative med kamphormoner til følge.

 

At få positive følelser ind i vores tilværelse vil derimod styrke vores selvtillid, selvværd, livsglæde og livskvalitet.

 

 

Hvis menneskeracens evolutionelle udvikling havde medført, at vi ikke længere kunne føle angst eller vrede, ville det have været lykken for os.

 

I et civiliseret samfund har vi nemlig ikke længere brug for negative følelser, der gør os anspændte og aggressive, truende og voldelige.

 

Drøm dig så i stedet til en verden uden angst, vrede og uden kamphormoner – ingen skænderier, ingen vold, ingen mobning og ingen angst for ikke at slå til, og lad så den drøm blive til din virkelighed!

 

Heldigvis har vores skaber givet os nogle medfødte værktøjer til at få styr på vores følelser, så vi kan gøre drømme til virkelighed…

 

”What a wonderful world!” sang Louis Armstrong, der selv gjorde sine drømme til virkelighed!

 

Læs mere i  den fulde version af ”Fri for stress”.

 

For at illustrere hvor simpel afstressning kan være, kan vi skrue tiden 100 år tilbage og lytte til en dialog mellem Conan Doyles 2 fiktive personer, Sherlock Holmes og Dr. Watson.

 

Dialogen handler i bund og grund om stress og afstressning – som dengang var et helt ukendt begreb – men ikke desto mindre var den lige så aktuel for mennesker dengang for 100 år siden, som stress er i dag.

 

God morgen, Sherlock Holmes. Har De sovet godt?

• God morgen, Dr. Watson. Ja absolut. Jeg har jo aldrig søvnproblemer.

Det får mig til af ren og skær nysgerrighed at spørge, hvorfor De egentlig aldrig har søvnproblemer?

• Det er ganske elementært Dr. Watson. Søvnproblemer skyldes jo angst eller vrede, og det føler jeg jo aldrig.

Jamen, hvordan kan De dog undgå det, når der sker så meget omkring os, der giver normale mennesker angst eller vrede i hverdagen?

• Jo ser De, Dr. Watson. Angst og vrede har jo til formål at gøre os kampberedte, og det har jeg jo ikke brug for i hverdagen.

Jamen, almindelige mennesker føler jo også angst og vrede i hverdagen, uden at de ønsker at være kampberedte?

• Ja, ganske rigtigt, Dr. Watson, men…

 

Læs mere i den fulde version af ”Fri for stress”.

 

For at kunne føle den positive følelse velvære (”feel good”) via åndedrættet, vil vi nu se på en ny og enkel metode til indånding i hverdagen, der ikke er meget anderledes, end det vi allerede kender til i forvejen – men effekten er til gengæld en verden til forskel.

 

Vi har således fra barns ben lært at trække vejret gennem næsen, fordi:

1. fimrehår i luftrøret forhindrer støv i at komme ned i lungerne
2. næsens blodkar opvarmer den indsugede luft, så vi ikke får kold luft ned i lungerne.

 

Så langt så godt, men er det nu også den mest hensigtsmæssige måde at trække vejret på med henblik på afstressning?

 

 

Prøv nu at iagttage dit hoved, når du trækker vejret gennem næsen og læg så mærke til, at …

1. du spænder i hovedet ved indånding og
2. du slapper af i hovedet ved udånding.

 

Det er interessant, fordi …

 

Læs mere i den fulde version af ”Fri for stress”.

 

Men der er andet og mere end det rent fysiske med ind- og udåndinger ved den aktive afstressning – vi skal også have ”sjælen” med og det er god samvittighed.

 

 

De fleste kender følelsen af, at der er noget, der plager én. Måske har du ikke nået det, du skulle på arbejdet - eller måske er børnene blevet underprioriteret lidt på det seneste.

 

Den dårlige samvittighed rammer hårdt og kan være svær at komme af med igen, men det er ikke umuligt. Det handler blot om, hvordan du griber den an.

 

Dårlig samvittighed er en følelse, vi er født med, og som kommer op til overfladen, når vi står i en situation, som vi ikke har det godt med.

 

Hvis du har lavet en aftale - med dig selv eller med andre - som du ikke har overholdt, vil det føre til en ubehagelig følelse, der skal få dig til at reagere, for du bliver nemlig stresset, og det har du det ikke godt med.

 

 

Den bagvedligende tanke er  åbenbart, at vi skal have en bedre verden, så derfor reagerer vores organisme med at give os en dårlig samvittighed, når det vi laver ikke er godt nok.

 

Læs mere i den fulde version af ”Fri for stress”.

 

Mange mennesker har problemer med at "finde sig selv". De fungerer ikke ordentligt i dagligdagen, og det bliver normalt værre og værre med tiden i takt med, at mulighederne for at finde sig selv er ved at være udtømte.

 

Problemet er også, at når vi skal finde ”noget” i disse Google-tider, så søger vi direkte efter det, og derfor er det naturligt at tro på, at når vi skal finde os selv, så skal vi også søge efter ”det” i os selv.

 

 

At finde sig selv er for så vidt forskelligt fra menneske til menneske, men gene­relt set har det noget at gøre med at trives, at have det rart med sig selv og sine omgi­velser, ikke at have større personlige problemer end man også kan have tid til at dyrke hobbies, arbej­de, familie mv., for ellers ender det med stress.

 

Læs mere i den fulde version af ”Fri for stress”.

 

Vores vejrtrækning distraherer vores tankegang og koncentration, men hertil kan vi benytte aktiv afstressning kombineret med god samvittighed, for da sker ind- og udåndinger umærkeligt og glidende uden at distrahere vores tankegang og koncentration.

 

 

Kort fortalt fungerer den Aktive Afstressning med god samvittighed således i en løbende cyklus (1, 2, 3, 4, 2, 3, 4 etc):

…

…

Resultatet bliver, at ”dit hoved vil da blive mere og mere afslappet til gavn for fordybelse, koncentration og afslapning i dagligdagen”.

 

Læs mere i den fulde version af ”Fri for stress”.

 

Kort fortalt bør søvn og hvile ikke være noget langhåret noget (tælle får mv.), for det gælder om hurtigst muligt at falde i søvn eller hvile sig uden bevidsthed eller tanker overhovedet.

 

Men derudover kan lidt baggrundsviden herom nok alligevel være en god idé…

 

 

Når vi skal sove eller hvile os, skal vi naturligvis ikke være bevidste om noget som helst, for det holder os vågne. Så igen hjælper en god samvittighed helt fantastisk.

 

Læs mere i den fulde version af ”Fri for stress”.

 

Netop viljen til overlevelse var en væsentlig faktor i fortidens fysiske kampe for overlevelse, da netop viljen aktiverede – og aktiverer den dag i dag – kamphormoner.

 

• Vi kender det jo fra hverdagen i køkkenet, hvis vi ikke kan få låget af et konservesglas. Så bliver vi ’tossede’ og får ekstra kræfter, og pludselig er låget vredet af, fordi viljen aktiverer kamphormonet noradrenalin.

 

Så vores vilje (der kommer af at ville) aktiverer altså noradrenalin som et levn fra en fjern fortid, men (bortset fra konservesglasset) kan vi ikke bruge det til noget som helst i hverdagen.

 

Vi kan derfor konkludere, at viljestyrke er noget fanden har skabt i vrede, og det er derfor vigtigt, at vi får styr på den i dagligdagen.

 

Derfor går det ofte galt, når vi vil noget så uskyldigt som at ville lave noget samvittighedsfuldt arbejde…

 

Læs mere i den fulde version af ”Fri for stress”.

 

Vi kender alle sammen vores daglige horoskoper med de 12 stjernetegn og uanset om man tror på det eller ej, så læser vi dem ofte for dernæst at konstatere, ”ja, det passer jo alle”.

Hvis vi nu går lidt mere i dybden, så passer følgende tegn i astrologien sammen i de 4 elementer:

1. Stenbuk, tyr og jomfru (også kaldet jordtegnene)
2. Krebs, fisk og skorpion (også kaldet vandtegnene)
3. Vædder, løve og skytte (også kaldet ildtegnene)
4. Vægt, vandmand og tvilling (også kaldet lufttegnene)

 

At tegnene ”passer sammen” betyder ifølge astrologien, at de indbyrdes er særdeles harmoniske i hinandens grupper, men hvad med virkeligheden i dagligdagen?

 

Kan det virkeligt passe fx, at jordtegn og lufttegn ikke harmonerer med hinanden?

 

Læs mere om indbyrdes harmoni i den fulde version af ”Fri for stress”.

 

 

De råd, der er givet i dette skrift er praktiske råd, der har virket på både normale, syge eller stressede mennesker, så vi håber oprigtigt, at de også vil forbedre din livskvalitet og livsglæde uanset hvem du er.

 

Men det er vigtigt at fastslå, at afstressning i al sin enkelhed drejer sig om:

1. Positive følelser og
2. God samvittighed

 

Vi ønsker dig og jer alt mulig held og lykke fremover!

 

Med venlig hilsen!

 

Teamet bag Stress.dk