ISBN:

Copyright © 2021 Lars Holm-Pedersen

Dette værk er beskyttet af loven om ophavsret!

Hel eller delvis gengivelse og mangfoldiggørelse, transmittering på den ene eller anden måde, det være sig elektronisk, mekanisk, fotokopiering mv. uden skriftlig tilladelse fra Stress.dk er forbudt og vil blive retsforfulgt.

Skriftet er til personlig brug og må ikke bruges erhvervsmæssigt.

Tegninger af Franz Füchsel.

Stress.dk v/Lars Holm-Pedersen

www.stress.dk

E-mail:  info@stress.dk

Kære læser!

Det glæder os, at du nu har vores skrift ”Fri for stress” foran dig, fordi det alt for længe har været et mantra, at ”stress også er positivt”, men det har ødelagt millioner af mennesker, så det skulle du nu gerne slippe for fremover.

Problemet er nemlig, at pres i millioner af år har været et fysisk pres for alle mennesker, dyr, insekter, mv. der har behov for livsnødvendige næringsstoffer og proteiner for at overleve rent fysisk.

Overlevelsen skete ved at fortære/æde andre levende væsener – ofte i alles kamp mod alle – og dette pres har mobiliseret kamphormoner for alle parter for at hente ekstra fysisk styrke, og det er netop stress.

Så alle former for pres giver stress, men i dag er der ikke længere noget fysisk pres på os for at overleve rent fysisk. Vi henter nemlig de livsnødvendig næringsstoffer og proteiner i butikkerne, og derfor har vi ikke længere behov for kamphormoner.

Ikke desto mindre opstod der i starten af 90’erne en bevægelse om ”positiv stress”, hvor behandlere postulerede, at ”stress er jo også positivt”, så det skulle man ikke være ked af. Den ’købte’ mange stressede mennesker, og postulatet ”positiv stress” er øjensynligt kommet for at blive, men hvorfor?

For kan stress…

• lindre smerter?
• mildne sorger?
• løse problemer?
• mindske ensomhed?
• forhindre mobning?
• forhindre bekymringer og ærgrelser?
• forbedre din koncentrationsevne?
• forbedre din tænkning?
• forbedre din kreativitet?

Nej, overhovedet ikke!

Stress kan ikke bruges til noget som helst i den forbindelse. Det er sålededes decideret grotesk, at mentalt pres i dag giver fysisk kampberedthed, der er fuldstændigt irrelevant til afhjælpning af vores mentale problemer.

Men hvad er så årsagen til, at millioner af mennesker alligevel har ’købt’ postulatet ”positiv stress”?

I en usikker verden er tryghed alfa og omega, og når man så får at vide, at ”stress jo også er positivt”, så bliver man jo tryg ved sit stress, og så affinder man sig med det. Ganske enkelt!

Men den tryghed er en falsk tryghed, for stressede folk dør som fluer, og undervejs har de hverken livskvalitet eller livsglæde.

Derfor er kunsten nu at undgå at producere kamphormoner uanset hvor stort et pres, der hviler på os, og så kan vi lade de vilde dyr om at bruge stress-mekanismen i deres daglige fysiske kamp for føde – men civiliserede mennesker har ikke længere brug for stress-mekanismen.

Så hermed er tonen slået an: Du kan nemlig aldrig forhindre et mentalt pres – men du kan forhindre stress i dig selv!

”Fri for stress” viser vejen mod afstressning (= fred i sindet) og dermed opnå livskvalitet og livsglæde.

Med venlig hilsen

Stress.dk

Lars Holm-Pedersen

Så længe der har levet dyr og mennesker på jorden, har de haft stress-mekanismen til fælles, som skete per automatik, når de kom i kamp for at skaffe sig føde.

• For menneskenes vedkommende kom landbrug således først til i nyere tid efter istiden, så animalsk føde var i millioner af år den primære kilde til de livsnødvendige proteiner.

Stress-mekanismen medførte da, at kampens parter fik tilført voldsomme kræfter for at vinde overlevelseskampen.

Råstyrke, snilde og kampredskaber var vigtige for dyr og mennesker, men jokeren i kampen var – følelser:

• Angst får således organismen til at producere adrenalin for at spænde ens muskler med henblik på at fastholde eller kvæle et byttedyr eller en modstander.
• Vrede får organismen til at producere noradrenalin, der giver stor styrke og aggressivitet med henblik på at angribe og nedkæmpe et byttedyr eller en modstander.

Pointe nr. 1:

Adrenalin og noradrenalin var - og er stadig - kamphormoner, der har til formål at give de kæmpende parter kortvarig ekstra styrke for at vinde en fysisk overlevelseskamp.

Som vi kan se, er følelserne angst og vrede således alene beregnet på fysisk kamp, og det har almindelige mennesker jo ikke brug for i dagligdagen. Derfor kalder vi angst og vrede for negative følelser.

• Kortisol

 

 

Det er pres, der giver stress, så enkelt er det; men der er forskel på pres:

• • Der er fysisk pres og
  • der er mentalt pres.

I urtiden var det som sagt især fysisk pres for at kunne overleve rent fysisk i fysiske nærkampe på samme måde, som boksere og brydere i dag kæmper rent fysisk for ’overlevelse’.

I dag er presset derimod mentalt – noget vi tænker os til:

1. Pres er i dag fx bekymringer, ærgrelser, problemer, ensomhed, mobning, tristhed, mindreværdsfølelse, men også smerter og sorger.
2. Men stadigvæk reagerer vores organisme, som om vi er udsat for et fysisk pres eller en fysisk trussel, dvs. at vi reagerer med fysisk anspændthed og fysisk kampberedthed.

Når man sammenholder 1. (mentalt pres) med 2. (fysisk anspændthed og fysisk kampberedthed), lyder det så fornuftigt, at pres giver stress?

Nej, overhovedet ikke!

Det er decideret grotesk, at et mentalt pres medfører fysisk kampberedthed, der er fuldstændigt irrelevant til afhjælpning af vores mentale udfordringer men i stedet medfører utryghed, apati og alt for hyppigt mentalt eller fysisk vold.

Stress-kæden viser det principielle forløb fra negative hændelser – der er et pres – og så op til at være et stresset menneske.

Stress-kæden ses skematisk i bilag A i den fulde version af ”Fri for stress”.

1. Negative hændelser giver bevidste negative tanker …

Vi oplever noget ubehageligt, som vi tænker over med vores bevidste tanker.

2. … der dernæst giver ubevidste negative tanker …

Hvis de bevidste tanker er tilstrækkeligt følelsesladede, vil de blive gemt i underbevidstheden, hvorfra de kaldes frem i lignende situationer fremover og derved endnu engang stresser os (traumer).

3. … der dernæst medfører negative følelser.

Både de bevidste og de ubevidste negative tanker medfører dernæst negative følelser…

…

 

 

 

I modsætning til stress-kæden viser Tryghedskæden det principielle forløb fra positive hændelser og så op til at være et afslappet (ustresset) menneske.

Tryghedskæden ses skematisk i bilag B i den fulde version af ”Fri for stress”:

1. Positive hændelser giver bevidste positive tanker …

Vi oplever noget behageligt (fx sammen med far og mor eller venner og kolleger), som vi glæder os over med vores bevidste tanker.

2. … der dernæst medfører ubevidste positive tanker.

Hvis tankerne er tilstrækkeligt følelsesladede, bliver de gemt i underbevidstheden som et dejligt minde.

3. De positive tanker medfører dernæst positive følelser

Både de bevidste og de ubevidste positive tanker foranlediger dernæst positive følelser såsom glæde og tryghed, der fordriver de negative følelser angst og vrede.

4. Positive instinkter medfører ligeledes positive følelser

Også positive instinkter – fx naturlig tryghed ved far og mor – medfører positive følelser.

Det væsentlige i denne sammenhæng er derfor at svække stress-kæden. Vi kan i den forbindelse nu se på de enkelte led i stress-kæden og spørge os selv, hvor vi kan gøre en indsats for at mindske vores stress, for ingen kæde er som bekendt stærkere end dets svageste led.

Vi kan svække de enkelte led i kæden (gå til terapi, tænke positivt, tage positive holdninger, nyde alkohol mv.), men effekten er oftest til at overse, fordi det i sidste ende er positive følelser, der medfører afstressning – jf. Tryghedskæden.

• Hvis fx samtaleterapi ikke virker, så er det fordi terapien ikke medfører varige positive følelser, der kan stoppe stress.
• Hvis positive tanker ikke virker, så er de nok ude af trit med virkeligheden og medfører heller ikke varige positive følelser.
• Hvis positive holdninger (”Jeg kan lide alle mennesker!”) ikke virker, så er de nok ikke i overensstemmelse med realiteterne, og så er det igen de negative følelser angst og vrede, der sætter dagsordenen og medfører stress.
• Når tobak, alkohol, stoffer, lykkepiller mv. ikke virker afstressende på sigt, så er det fordi de positive følelser (”Vi har det … åh, åh …, så dejligt”!) kun varer rusen ud, og så er man atter tilbage i angst, vrede og stress.

Stress-kæden viser, at det er de negative følelser angst og vrede, der er de direkte årsager til stress.

Tryghedskæden viser, at det er de positive følelser glæde og tryghed, der er de direkte årsager til at være afstressede.

Vi vil nu gå i dybden med forståelse af følelsers vigtighed for at slippe for stress.

• Negative følelser gør os nemlig stressede og forgifter vores tilværelse, hvorimod …
• positive følelser gør os afstressede og styrker vores livsglæde.

Det er i orden at være følelsesfuld, men ikke hvis følelserne altid er negative med kamphormoner til følge.

At få positive følelser ind i vores tilværelse vil derimod styrke vores selvtillid, selvværd, livsglæde og livskvalitet.

Hvis menneskeracens evolutionelle udvikling havde medført, at vi ikke længere kunne føle angst eller vrede, ville det have været lykken for os.

I et civiliseret samfund har vi nemlig ikke længere brug for negative følelser, der gør os anspændte og aggressive, truende og voldelige.

Drøm dig så i stedet til en verden uden angst, vrede og uden kamphormoner – ingen skænderier, ingen vold, ingen mobning og ingen angst for ikke at slå til, og lad så den drøm blive til din virkelighed!

Heldigvis har vores Skaber givet os nogle medfødte værktøjer til at få styr på vores følelser, så vi kan gøre drømme til virkelighed…

”What a wonderful world!” sang Louis Armstrong, der selv gjorde sine drømme til virkelighed!

For at illustrere hvor simpel afstressning kan være, kan vi skrue tiden 100 år tilbage og lytte til en dialog mellem Conan Doyles 2 fiktive personer, Sherlock Holmes og Dr. Watson.

Dialogen handler i bund og grund om stress og afstressning – som dengang var et helt ukendt begreb – men ikke desto mindre var den lige så aktuel for mennesker dengang for 100 år siden, som stress er i dag.

God morgen, Sherlock Holmes. Har De sovet godt?

• God morgen, Dr. Watson. Ja absolut. Jeg har jo aldrig søvnproblemer.

Det får mig til af ren og skær nysgerrighed at spørge, hvorfor De egentlig aldrig har søvnproblemer?

• Det er ganske elementært Dr. Watson. Søvnproblemer skyldes jo angst eller vrede, og det føler jeg jo aldrig.

Jamen, hvordan kan De dog undgå det, når der sker så meget omkring os, der giver normale mennesker angst eller vrede i hverdagen?

• Jo ser De, Dr. Watson. Angst og vrede har jo til formål at gøre os kampberedte, og det har jeg jo ikke brug for i hverdagen.

Jamen, almindelige mennesker føler jo også angst og vrede i hverdagen, uden at de ønsker at være kampberedte?

• Ja, ganske rigtigt, Dr. Watson, men …

For at kunne føle den positive følelse velvære  via åndedrættet, vil vi nu se på en ny og enkel metode til indånding i hverdagen, der ikke er meget anderledes, end det vi allerede kender til i forvejen – men effekten er til gengæld en verden til forskel.

Vi har således fra barns ben lært at trække vejret gennem næsen, fordi:

1. fimrehår i luftrøret forhindrer støv i at komme ned i lungerne
2. næsens blodkar opvarmer den indsugede luft, så vi ikke får kold luft ned i lungerne.

Så langt så godt, men er det nu også den mest hensigtsmæssige måde at trække vejret på med henblik på afstressning?

Prøv nu at iagttage dit hoved, når du trækker vejret gennem næsen og læg så mærke til, at …

1. du spænder i hovedet ved indånding og
2. du slapper af i hovedet ved udånding.

Det er interessant, fordi …

Men der er andet og mere end det rent fysiske med ind- og udåndinger ved den aktive afstressning – vi skal også have ”sjælen” med og det er god samvittighed.

De fleste kender følelsen af, at der er noget, der nager. Måske har du ikke nået det, du skulle på arbejdet - eller måske er børnene blevet underprioriteret lidt på det seneste.

Den dårlige samvittighed rammer hårdt og kan være svær at komme af med igen, men det er ikke umuligt. Det handler blot om, hvordan du griber den an.

Dårlig samvittighed er en følelse, vi er født med, og som kommer op til overfladen, når vi står i en situation, som vi ikke har det godt med.

Hvis du har lavet en aftale - med dig selv eller med andre - som du ikke har overholdt, vil det føre til en ubehagelig følelse, der skal få dig til at reagere, for du bliver nemlig stresset, og det har du det jo ikke godt med.

Den bagvedligende tanke er  åbenbart, at vi skal have en bedre verden, så derfor reagerer vores organisme med at give os en dårlig samvittighed, når det vi laver ikke er godt nok.

Derfor handler det om at fokusere på begivenheden og forsøge at gøre det til noget bedre og positivt, og når det sker, gemmes begivenheden automatisk i din underbevidsthed og giver dig en god samvittighed.

Mange mennesker har problemer med at "finde sig selv". De fungerer ikke ordentligt i dagligdagen, og det bliver normalt værre og værre med tiden i takt med, at mulighederne for at finde sig selv er ved at være udtømte.

Problemet er også, at når vi skal finde ”noget” i disse Google-tider, så søger vi direkte efter det, og derfor er det naturligt at tro på, at når vi skal finde os selv, så skal vi også søge efter ”det” i os selv.

At finde sig selv er for så vidt forskelligt fra menneske til menneske, men gene­relt set har det noget at gøre med at trives, at have det rart med sig selv og sine omgi­velser, ikke at have større personlige problemer end man også kan have tid til at dyrke hobbies, arbej­de, familie mv., for ellers ender det med stress.

Vores vejrtrækning distraherer vores tankegang og koncentration, men hertil kan vi benytte aktiv afstressning kombineret med god samvittighed, for da sker ind- og udåndinger umærkeligt og glidende uden at distrahere vores tankegang og koncentration.

Kort fortalt fungerer den Aktive Afstressning med god samvittighed i en løbende cyklus på 5 punkter, der involverer god samvittighed, at trække vejret dybt ned i maven, ånde ud med et lettelsens suk og slappe af i hovedet.

Kort fortalt bør søvn og hvile ikke være noget langhåret noget (tælle får mv.), for det gælder om hurtigst muligt at hvile sig eller falde i søvn uden bevidsthed eller tanker overhovedet, der jo holder os vågne.

Men derudover kan lidt baggrundsviden herom nok alligevel være en god idé…

Når vi skal sove eller hvile os, skal vi naturligvis ikke være bevidste om noget som helst, for det holder os vågne, så igen hjælper en god samvittighed os helt fantastisk.

Netop viljen til overlevelse var en væsentlig faktor i fortidens fysiske kampe for overlevelse, da netop viljen aktiverede – og aktiverer den dag i dag – kamphormoner.

• Vi kender det jo fra hverdagen i køkkenet, hvis vi ikke kan få låget af et konservesglas. Så bliver vi ’tossede’ og får ekstra kræfter, og pludselig er låget vredet af, fordi viljen aktiverer kamphormonet noradrenalin.

Så vores vilje (der kommer af at ville) aktiverer altså noradrenalin som et levn fra en fjern fortid, men (bortset fra konservesglasset) kan vi ikke bruge det til noget i hverdagen.

Vi kan derfor konkludere, at viljestyrke er noget fanden har skabt i vrede, og det er derfor vigtigt, at vi får styr på den i dagligdagen.

Derfor går det ofte galt, når vi vil noget så uskyldigt som at ville lave noget samvittighedsfuldt arbejde. Så spænder vi typisk vores muskler og får derfor spændte og ømme skuldre og et spændt hoved, der modarbejder en behagelig afslapning og kreativ tankevirksomhed.

Mobning skyldes i høj grad, at man ikke harmonerer med hinanden, men det kan der trods alt være mange årsager til.

Mobning kan skyldes, at en person har aversion mod en anden person, eller der kan være tale om flere personer, der typisk harmonerer med hinanden og rotter sig sammen mod en person, som de ikke bryder sig om.

• Vi kender årsager hertil, men da disse årsager ikke er accepterede i den brede offentlighed (horoskoper) og dermed er stemplede som ”kontroversielle”, vil de ikke blive behandlede i dette skrift.

Til gengæld kan man få skriftet Kapitel 14 – Mobning tilsendt, hvis man blot sender ordet ”Mobning” med sin e-mail adresse til lars@stress.dk. Så bliver det tilsendt kvit og frit.

De råd, der er givet i dette skrift er praktiske råd fra vores kurser, der har virket på både normale, syge og/eller stressede mennesker, så vi håber oprigtigt, at de også vil forbedre din livskvalitet og livsglæde, uanset hvem du er.

Men det er vigtigt at fastslå, at afstressning i al sin enkelhed drejer sig om:

1. Positive følelser og
2. God samvittighed

Vi ønsker dig alt mulig held og lykke fremover!